Vi har i 2024 recertificeret vores ejendom på Weidekampsgade 12-16, og vi er stolte over at have løftet den tidligere sølv-certificering til en guld. Det er i kategorien for ejendomme i drift.
Vi er naturligvis glade for resultatet, fordi det dels er et skulderklap til vores løbende arbejde og investeringer, dels gør ejendommen mere attraktiv og dermed også kommer vores kunder til gode både i det daglige og fx i forhold til en ESG-profil.
Derfor får ejendommen guld
Rangeringen sker ud fra tre aspekter.
Miljømæssige fordele
DGNB-certificering ser på at fremmme brugen af bæredygtige materialer og energieffektive løsninger, hvilket reducerer CO2-udledning og miljøpåvirkning.
Ejendommen får point for:
Vores bæredygtighedsplan, som definerer målsætning og optimeringstiltag for CO2-udledning og energiforbrug, løbende analyse af energiforbrug og affaldshåndtering. Vi har desuden klagehåndtering via vores kvalitetssystem/9001.
Økonomiske besparelser
Certificeringen kan føre til lavere driftsomkostninger gennem energieffektivisering og optimeret ressourceforbrug, hvilket kan resultere I økonomiske besparelser på lang sigt.
Ejendommen får point for:
Optimering af driftsomkostninger, løbende vedligehold og energieffektiviseringstiltag samt tilpasning til kilmaforandringer.
Social bæredygtighed
Certificeringen understøtter sociale aspekter som brugervenlighed, tilgængelighed og trivsel, hvilket bidrager til et bedre samfundsmæssigt miljø
Ejendommen får point for:
Brugerkommunikation, adgangsforhold, cykelparkering, egne el-ladestandere samt for at være tæt på offentlig transport.