Cityejendom med ledige lejemål
Denne ejendom er fra 2008 og fremstår i dag topmoderne og i meget høj kvalitet. Den er kendetegnet ved de flotte, store vinduespartier, som giver et godt lysindfald.
Ejendommen består af 5 etager samt en parkeringskælder, hvor der i alt er 173 pladser. De 27.075 m² er centralt placeret lige ved Amager Boulevard. Ejendommen blev opført med tanke på stor fleksibilitet og med mulighed for enhver form for indretning.
Et markant træk er vandbassinet foran ejendommen, der sammen med bassinerne i naboejendommene giver området et helt særligt præg.
Et andet kendetegn er de todelte vinduesfacader med solafskærmning i midten. Derudover kan hver den enkelte medarbejder kan justere solafskærmningen lokalt via sin PC, samt justere ventilationen, temperatur og lyset i den zone, man sidder i.
Ejendommen har adgang til fælles tagterrasse på 3. sal, som overdækker atrierne i stueetagen. Det tre etagers høje atrium med en markant ovenlyskonstruktion sikrer en lys og indbydende atmosfære for de omkringliggende kontorarealer. På de tre øverste etager er der desuden udsigt ud mod Stadsgraven, forpladsen og Weidekampsgade.
Udover p-pladser i parkeringskælderen er der adgang til cykelparkering og omklædningsfaciliteter.